Økonomimedarbejder søges

 

I ERHVERVSPARKEN TEP A/S  stiller vi rammer og serviceydelser til rådighed for i øjeblikket mere end 55 forskellige virksomheder. Vi tilbyder bla. bogføring/administration for virksomheder såvel interne som eksterne. Det har vi stor succes med, og derfor mangler vi nu yderligere en rutineret økonomimedarbejder i 15-20 timer ugentlig til at indgå i vores team.

Det skal du beskæftige dig med:

  • Daglig bogføring
  • Momsregnskab
  • Lønbehandling
  • Kreditor/debitor bogholderi
  • Afslutning af månedsbalancer
  • Lagerstyring
  • Klargøring af materiale til revisor

Det vi forventer af dig:

  • Har erfaring med indkøbs- og lagermodul
  • Har erfaring med momsregnskab vedr. import/eksport
  • Kan afslutte månedsbalancer og momsregnskaber
  • Har erfaring med lønbehandling og kan bruge lønsystemer som Danløn
  • Kan arbejde selvstændigt, er omstillingsparat og servicemindet
  • Kan varetage fakturering samt bogføring af kreditor- og finansbilag
  • Kan bruge Office-pakken, C5, e-conomic og gerne Uniconta

Det vi kan tilbyde dig:

  • En dynamisk hverdag i et super aktivt miljø, hvor to dage ikke er ens
  • En del af et team med uformel omgangstone, hvor humor genererer energi
  • 15 – 20 timers ugentligt med mulighed for fleksibel fordeling af arbejdstiden

Yderlig information får du ved henvendelse til
direktør John Nyhøj Kristensen på mobil 24 82 08 65
Lad os hører fra dig – send CV og en kort ansøgning til denne mail

ERHVERVSPARKEN er ramme om et virksomhedsfællesskab og dynamisk erhvervsnetværk, hvor mange brancher er repræsenteret og danner grundlag for sparring, inspiration og udvikling i uformelle og naturlige klyngedannelse – på tværs af brancher.

Med en unik sammensætning af liberale erhverv, salgs-, administrations- og produktionsvirksomheder er der skabt stærke synergier mellem virksomhederne. Det innovative og fagligt bæredygtige miljø, på tværs af brancher – såvel som i brancheklynger – er bærende i Erhvervsparkens DNA.